Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Torben Jensen Prisen

Den gives for det gode og ordentlige arbejde i Torben Jensens ånd. Det kan være et særligt udviklingsprojekt, en faglig indsats eller noget helt andet som gør os stolte af at være socialpædagoger.

Baggrund
Prisen er indstiftet af SL Vestsjælland d. 17. november 1998 som minde om værkstedsleder, tidligere amtskredsbestyrelsesmedlem og SL´s første forbundskasserer, Torben Jensen, der døde d. 17. august 1998. Prisen er ved dannelsen af Socialpædagogerne Midtsjælland ført videre i regi af den nye kreds.

Torben Jensen var af SL, samarbejdspartnere, kolleger og brugere kendt som et menneske, der i alle livets forhold handlede med “ordentlighed” i ordets oprindelige og bedste betydning.

Prisen
Grupper af medlemmer og arbejdspladser kan modtage prisen. Prisen er på 10.000 kr. og gives som anerkendelse af det gode ”ordentlige” arbejde. Det kan være grupper eller en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats på et område. Ting der går os alle stolte af at være socialpædagoger.

Det kan f.eks. være:  

  • En medlemsgruppes deltagelse i pressedebat
  • Et særligt udviklingsprojekt
  • En særlig medlemsindsats
  • En særlig faglig aktivitet

Listen er alene eksempler og på den måde ikke begrænsende. Medlemsgrupper kan være en gruppe fra en eller flere arbejdspladser, offentlige som private, her under familieplejere.

Prisen på 10.000 kr. gives som betaling for en ønsket aktivitet eller donation til et særligt formål efter prismodtagernes ønske.

Indstilling
Medlemmer kan indstille prismodtagere til prisen hvert år forud for generalforsamlingen.

Indstilling skal begrundes ud fra det gode ”ordentlige” arbejde, der er ydet af gruppen/arbejdspladsen. 

Indstilling skal ske enten ved mail midtsjaelland@sl.dk eller brev til kredskontoret, Socialpædagogerne Midtsjælland, Nørregade 8, 4100 Ringsted. 

Kredsbestyrelsen træffer på den baggrund afgørelse og forestår prisoverrækkelsen på generalforsamlingen.